Mandag den 3. juni 2013

Hvalpene er nu 3 døgn gamle og alle trives og vokser rigtig fint.
Mor Alba er en strålende mor, hun forlader sjældent hvalpekassen, kun når vi beder hende om det. Alba nusser og pusser om de små rollinger, de bliver vasket og får godt med mad.

Der er ved at være mere ro i hvalpekassen nu, hvalpene virker mere rolige, måske fordi der nu er mælk i større mængder, og så er de blevet meget bedre til at hapse på med det samme, i starten søgte de og det tog lidt tid inden de lige fik fat - meget normalt men nemmere nu.

Der er lagt lidt billeder ind på kuldets egen side der hedder
"C-kuldet" se under "Dagbog"
Dagbogen mangler stadig, men nu er der billeder, så det går fremad.

Fredag den 31. maj 2013

I dag har Alba født fire hvalpe, 1 zobel han, 2 tricolour hanner og en tricolour tæve.
Hvalpene har det rigtig godt på trods af, at de er noget mindre end dem vi tidligere har haft, men de suser omkring i fødekassen og melder sig når de er sultne, vi er slet ikke i tvivl om deres behov.

I kuldet var der tre hvalpe der var døde, de var meget små og ikke helt færdige. Hvorfor det lige er sket ved vi ikke, men det er sket for flere opdrættere på det sidste, måske en tilfældighed og en af naturens luner.

Vi er i hvert tilfælde glade for de fire små vidundere vi har i fødekassen nu, og vi skal gøre vores til, at de alle vokser op til store flotte klassiske collier.

Der er oprettet en side for C-kuldet, hvor der med tiden vil komme en dagbog om forløbet og der kommer også flere billeder.

Stamtavlen for kuldet kan ses som en undermenu under C.kuldet

Den stolte mor Alba med hvalpene der her er 1½ døgn gamle.

Tirsdag den 21. maj 2013

I dag har Alba været hos dyrlægen for at blive røntgenfotograferet, og dyrlægen kunne se 5 hvalpe, måske 6. Der gemmer sig muligvis en inde bagved, men den var svær at se, fordi Alba havde meget indhold i tarmene.

😀🤩

Alba fik den sidste herpesvaccination i dag, og vi fik købt ormekur, så nu venter vi bare spændt på fødslen.

Lørdag den 11. maj 2013

Alba er nu på dag 40 i hendes drægtighed og alt forløber godt. Hendes bug er begyndt at blive større, man kan især se at hun buler ud i siderne, så taljen er ikke hvad den har været.
Alba er mere træt nu, hun går ikke så hurtigt på turene mere, men kommer der en hund nede på stien for enden af vores hus, er hun dog stadig i vigør og render promte ned og skælder ud.
Alba foretrækker helt klart mad frem for gåture nu, hun har en glubende appetit. Det har hun nu altid haft, men det er tiltagende nu. Hun er startet på hvalpefoder, for at fostrene kan få den næring de har brug for, til at vokse og udvikle sig.

Nu hvor Alba er blevet mere tung i det, er Fie livet gevaldig op, hun er som en unghund igen. Det er som om hun synes det hele er blevet lidt kedeligt, nu hvor Alba ikke laver balladen, så nu er hun selv gået i gang og lægger op til leg med bolde og trækketov - der skal ske noget, nu hendes datter Alba er faldet lidt af på den.

Frida der er ældstehund herhjemme med 7½ år er også fuld af liv, hun vil gerne lege og gå ture, man kan ikke mærke at alderen trykker hende overhovedet.


Alba har termin den 3. juni, nu må vi se om hun holder datoen, men der omkring skulle der gerne komme nogle smukke colliebabyer.

🤩 🙃 😀

Alba før hun blev drægtig i fuld firspring, nu er hun knap så hurtig.

Tirsdag den 30. april 2013

Vi venter hvalpe!!

🙃😀

I dag er Alba blevet scannet og dyrlægen kunne se flere store fostre - så vi er meget glade.

Vi forventer hvalpene først i juni.

Vi vælger at røntgenfotografere senere i drægtigheden, så vi kan få fastslået antallet af hvalpe, men dyrlægen viste os, at der var flere, så det er bare SÅ dejligt.

Nedenunder er sat et billede ind af Alba da hun var baby, vi regner med at hendes børn bliver lige så smukke og frække som Alba er.

Lørdag den 20. april 2013

I dag har jeg været til unghundementaltest (UHM) med en af hvlapene fra vores B-kuld,

Ebony Moor´s Braveheart Bonzo
kaldet Diesel.

Testen bør tages inden hunden er 2 år og Diesel er nu 1½ år gammel.

Diesel klarede bare testen SÅ flot, og vi er meget glade for at hans ejer lod os tage ham med til Hillerød.

Specielt på lyd var Diesel meget nervefast, både kæden (høj lyd/skræk/nysgerrighed/afreaktion) og skudprøven med fire skud, klarede han super flot.
De andre dele med kedeldragten (bevægelse/skræk/nysgerrighed og afreaktion) og spøgelserne (revir/skræk/trussel/nysgerrighed/afreaktion) var også flot gennemført, ja spøgelset fik faktisk et stort kys da masken kom af.
De andre dele med håndtering og leg var en fest for Diesel. Han var med på det hele, ville lege med testleder, apporterede og lavede sjov og ballade.
Jagtdelen var Diesel som en af de eneste collier også med på. Han løb efter "haren", men da han så en figurant oppe bag et træ, rendte han derop og hilste på, for han var mere spændende end den hvide klud.
Under andet gennemløb gad han ikke løbe efter kluden (han havde jo opdaget at den var kedelig), han fandt en kæmpestor pind og løb rundt med den.
En collie skal ikke have jagtinstinkt, sidst vi var afsted med Alba, var der ikke en eneste af de 10 collier der løb efter kluden - og sådan er det bare.

Så alt i alt en super dejlig dag til UHM - alt var super godt, Diesel er en skøn og dejlig hund - en super glad colliedreng, med temperamentet helt i top.

Foreløbig har vi her i kennelen lavet 6 hvalpe, og to af dem er unghundementaltestet. Det er Alba fra A-kuldet og Diesel(Bonzo) fra B-kuldet der ses på billedet ovenover - Diesel forrest i billedet og Alba bagved.

Tirsdag den 16. april 2013

I går fik vi Ebony Moor´s Braveheart Bonzo kaldet Diesel på ferie.
Diesel er en af hvalpene fra vores B-kuld, og han er nu 1½ år gammel.
Diesel er som de tidligere gange faldet fint til i flokken herhjemme, han kan godt huske os, og han indgår som en naturlig del af familien.
Diesel har udviklet sig godt, han har et fantastisk temperament, han er glad og kærlig, han er fuld af krudt og glæde.
Vi har fået ham på ferie, fordi han på lørdag skal til unghundementaltest og det glæder vi os rigtig meget til.
Testen siger noget om hundens mentale status, hvordan den reagerer på frygt og hvordan den afreagerer i "farlige" situationer.

Der er sat et par billeder ind på Diesels egen side, se under
"Hundene i nye hjem"

Her kommer Ebony Moor´s Braveheart Bonzo alias Diesel løbende i susende fart med højt humør i vores have.

Tirsdag den 2. april 2013

I dag er Alba blevet parret med Bassie, så nu er vi meget spændte på, hvad de to har lavet.
Parringen foregik uden problemer, de klarede det på helt naturlig vis, dog ville Alba først lade det ske, da jeg var gået.
Dejligt med hunde der kan og vil parre naturligt.

Alba og jeg bor på et dejligt lille hotel i Dragør - Dragør Badehotel - som ligger nede ved stranden og havnen, ideelt når man har hund med på ferie.
Dragør ligger ikke så langt fra Nette (der har avlsretten på Bassie), så Alba og jeg får gået nogle lange ture ved vandet. Vi har også gået et par ture inde i Dragørs gamle bydel, og har man ikke været der, så er der hermed en opfordring til, at man tager derned, for mage til smuk gammel by skal man lede længe efter.

I morgen tager vi hjem igen, vi tager dog lige forbi Bassie en ekstra gang, og så venter vi spændt på resultatet af vores romantiske tur til Amager.

Smukke Bassie

Onsdag den 20. marts 2013

Endelig, endelig, endelig kom Alba i løb, så nu tager vi i påsken til Sjælland på en lille kærlighedferie og besøger flotte Bassie.

Hvis alt får vel er der hvalpe i slutningen af maj - så vi krydser vore fingre.

Her har været sne og kulde den sidste tid - troede ellers at foråret var på vej, men nej, frosten har lagt sig tungt over landet og alt er dækket af sne.
Collierne har ikke smidt overfrakken, så de nyder fortsat at komme på deres daglige ture, det er vist kun vi andre der er godt og grundig trætte af vejrguderne og deres luner.

Der vil komme opdatering her på hjemmesiden løbende.
Billedet nedenunder er af Bassie, hvor man ser ham sammen med det kuld han foreløbig er blevet far til hos Lapinette collies. Der kom fem super hvalpe i det kuld, vi håber meget at han denne gang laver ligeså robuste og smukke hvalpe som han gjorde sidste.

😀
 

Man kan læse mere om Bassie på siden
"Hvalpeplaner"
... og Alba har sin egen side her på hjememsiden, så der kan man læse om hende.

Hvalpene fra Nettes kuld hilser på deres far Bassie, der er meget stolt over afkommet ;-)

Tirsdag den 12. marts 2013

Den 5. marts blev en hvalp fra vores B-kuld hoftefotograferet, det var
Ebony Moor´s Beloved Babett
kaldet Maggie, og hun fik hoftestatus A, så vi og Maggies ejer er bare så glade over det fine resultat.
Der er flere hvalpeejere fra B-kuldet der har givet udtryk for, at de gerne vil have hundene hoftefotograferet, så det håber vi de får gjort senere på året.

Vi giver 500 kr til hvalpekøberne, hvis de lader deres hunde herfra hoftefotografere, da vi synes det er meget vigtigt at så mange collier som muligt bliver undersøgt, det er et vigtigt avlsredskab for os opdrættere.
Desuden er det en nyttig oplysning for hundeejeren at have, for har man fået en hund med dårlig hoftestatus er det vigtigt at man tager højde for det ifm træning og kost.

Samme dag blev to andre collier i samme linier også fotograferet, det var en halvbror Monthy (har samme far Axel som B-kuldet) og en kusine Joanna (hendes far Sidney er kuldbror til mor Fie), og de havde begge to A hofter, så der er sunde HD linier både på far Axels og mor Fies sider.

Ebony Moor´s Beloved Babett har A hofter ;-)

Torsdag den 21. februar 2013

Her er lidt nyt fra matriklen.
Vi har plejebarn på besøg i en uges tid, det er Diesel, der er hvalp fra vores B-kuld, han hedder på stamtavlen Ebony Moor´s Braveheart Bonzo, og han er nu 1 år og 4 måneder.

Diesel er blevet en skøn og dejlig hanhund, han har en charme uden lige og er faldet ind i vores rytme herhjemme. Han indtager faktisk den soveplads han også havde her som hvalp, han sover henne ved terassedøren på fliserne.

Diesel er ret vild med Alba, der jo er hans halvstoresøster, de to spradebasser løber og leger. Alba bestemmer, og Diesel har noget at lære i forhold til damer, for han forstår ikke helt et nej fra hende, han tænker vist bare - nej, det mente hun nok ikke - men jo Alba mener hvad hun siger, hun er en bestemt dame, men Diesel lærer det nok en dag, han er vist bare en typisk ung hanhund.

Alba er ikke kommet i løbetid endnu, men det må snart komme, Diesel viser ihvertilfælde stor interesse for hende og hanhunde plejer sjældent at tage fejl.

Vejret har været overskyet i de dage Diesel har været her, så jeg har ingen gode udebilleder, så her kommer bare et indendørsbillede af ham. Diesel udvikler sig rigtig godt, han har de klassiske træk jeg godt kan lide, han er godt bygget, og så har han har et ret godt hoved synes jeg.
 
Mentalt er han bare i top, en rigtig glad og sjov colliedreng, der hurtigt er faldet til her i familien uden at være hverken bange eller nervøs. Han leger, han spæner glad rundt med de andre hunde, han er med på vores ture og nyder det, han er nysgerrig og fuld af krudt
 - og så er han jordens største kælepot, der ikke kan få for meget opmærksomhed, han elsker at ligge tæt og "holde i pote.

😀

Diesel "Ebony Moor´s Braveheart Bonzo" vores feriebarn og fra vores B-kuld.

Lørdag den 2. februar 2013
I dag har vi fået lov til at passe vores yngste barnebarn Alexander på 3½ måned og den lille cocker spanielhvalp Maja også på 3½ måned.
Sarah og Kasper skulle i Randers regnskov med storebror Andreas.

Collierne har haft en begivenhedsrig dag med babybarn og babyhund, de har skulle holde øje med alt både inde og ude.
Maja er der krudt i, og hun har leget en del med Alba og Frida. Fie irettesætter hende mere, som når hun selv har haft hvalpe.
Maja har et tydeligt hvalpesprog og kaster sig på ryggen, når hun ved, at hun har lavet ballade, så alt er gået rigtig godt, alle fire hunde har kunne enes, men nu er de trætte efter lange gåture og megen leg i haven.

Vi var ude at gå tur med de ialt fire hunde og barnevognen med Alexander. Folk kiggede noget, og vi måtte hver gang folk stoppede præcisere, at det hele altså ikke var vores.
De fleste havde jo regnet ud, at ihvertilfælde barnevognen med indhold nok ikke var af eget opdræt, men altså fire hunde har vi ikke, det er lige i overkanten herhjemme hos os.

Og angående hvalpeplanerne, så venter vi med spænding på, at Alba kommer i løbetid, tiden går alt for langsom nu.

Familien på tur, det går da meget godt med barnevogn, tre collier og en cockerhvalp.

Onsdag den 16. januar 2013

Vi er kommet godt ind i det nye år, omend vi begge har arbejdet meget.
Hundene lider dog ingen nød, de får deres tre ture om dagen. På fridage bliver midterste tur ekstra lang, og vi har fundet et par nye ruter her i området, endda ruter ingen andre rigtig kender, og det er jo dejligt, for så kan hundene løbe løs.
På strandene må de også løbe løs på denne tid af året, så det bliver til god motion for både to- og firebenede.

Vi går og venter på, at Alba skal komme i løbetid, ventetiden er lang, men foråret nærmer sig, så vi håber ikke det varer så længe.

Der er sat lidt nye billeder ind på Albas og Fies sider, det bliver jo mor og mormor til de kommende hvalpe.

Alba der skal parres til foråret.

Lørdag den 29. december 2012

Nu er julen vel overstået og nytåret står for døren.

Vi håber I alle har haft en fredfyldt jul og vil komme godt ind i det nye år.

Vores 2012 har været et stille og roligt år, hvor vi har hygget med vores hunde, der har været på mange ture i skoven og ved stranden.
Alba og jeg har trænet en del agility og rally, og vi nyder begge to de stunder vi har sammen der.
Alba er jo meget samarbejdsvillig, hun elsker udfordringerne, så det er helt klart noget vi vil fortsætte med.
I foråret stillede Alba til UHM, som står for unghundementaltest, og Alba gennemførte uden problemer. Det var en meget spændende oplevelse, og jeg er glad for at vi tog turen helt til Næstved, for jeg blev meget klogere på, hvad UHM er, og jeg er glad for, at Alba nu har på skrift, at hun har et godt temperament. Ud af 10 collier var der 8 der gennemførte, det synes jeg er flot. og jeg synes det er dejligt at der er flere og flere der benytter sig af denne test.

Vi har været så heldige at kunne følge hele vores B-kuld igennem året.

Diesel (Ebony Moor´s Braveheart Bonzo)
 passede vi i vinterferien i en uge, og han er en krudtugle, fyldt med glæde og energi og mod på livet, en rigtig glad og dygtig colliedreng. Vi skal passe ham igen i vinterferien i 2013, det glæder vi os meget til.

Maggie (Ebony Moor´s Beloved Babett)
 passede vi en uge i sommers, og hun har et lige så dejligt temperament som Diesel, sjov, charmerende og fyldt med glæde og livsmod.
Maggie og hendes ejer var sammen med Alba og mig på kursus sammen i "Fri ved fod" her i sommers, det var meget spændende at se, at Maggie er ligeså arbejdsvillig og koncentreret som Alba, jeg tror vi alle fire fik rigtig meget ud af det kursus.

Bibi (Ebony Moor´s Breathtaking Bibi)
har været på besøg hos os, selvom de bor helt ovre på Sjælland, og jeg må sige, at også Bibi er en skøn og dejlig collie, hun minder i væremåde rigtig meget om de to andre spradebasser, en super glad og kåd pige, der tager livet i strakt pote, det er rigtig dejligt at se.

De to sidste hvalpe i kuldet
Dusen (Ebony Moor´s Bom Bastic Bob)
og
Tjuk (Ebony Moor´s Believable Bozz)
... har det begge to rigtig godt. Vi har fået breve og kort fra deres ejere flere gange, og de skriver, at det er livlige og glade colliedrenge, der er til fest og farver og gang i gaden, så de er vist lige om de skal være.

Man kan se billeder af disse hvalpe og deres udvikling, de har deres egen side, der hedder
"Hvalpene i nye hjem"

I foråret 2013 håber vi på at få et kuld hvalpe, så er der gået 1½ år siden sidst.

Alba (Ebony Moor´s Adorable Alba)
skal parres med
Bassie (Lapinettes Back In Black),

 så vi håber at få et kuld hvalpe i både zobel og tricolour.
Både Alba og Bassie har super gode temperamenter, de har begge to bestået unghunde mentaltesten, og så er de fysisk sunde, med sunde hofter og uden alvorlige øjensygdomme. Begge er de udstillet og avlsgodkendt rent exteriørmæssigt.

Rent privat har vi også haft et godt år.
Drengene trives i deres skoler, og Knud og jeg har begge vores gode jobs, det skal man jo være glad for i disse tider.
Vi var så priviligerede at få endnu et barnebarn i år, det er jo den rene lykke.
Andreas fik vi i 2011 og her i 2012 blev Andreas storebror til Alexander, så nu har Sarah og Kasper nok at se til, med to små dejlige drenge.

Til slut ønsker vi alle der følger med på vores side her et godt og lykkebringende nytår.
Glædeligt 2013 til alle.

🙂😉

Mandag den 12. november 2012

Så blev mindstemand teenager, det har han glædet sig til længe.

STORT TILLYKKE
til
KRISTOFFER
med de 13 år.

Vi har fejret dagen med morgensang og flag, kakao og boller samt slik og kage nede hos mormor om eftermiddagen, og så afsluttede vi med en tur i bowlingecentret om aftenen, hvor Kristoffer vandt - super dag.
I går søndag var familien til fødselsdag, der stod den på pizza og flødeboller - og havkatteguf til collierne, også skøn, skøn dag.

🙃

Vi gør opmærksom på vores hvalpeplaner til foråret 2013, se længere nede under sidste nyt eller se i menuen under
HVALPEPLANER

Her er et gammelt arkiv billede af Kristoffer fra dengang Alba var hvalp i 2010.

Søndag den 11. november 2012

I dag har vi haft besøg af Bibi (Ebony Moor´s Breathtaking Bibi) fra vores B-kuld.
Det var rigtig dejligt at se hende igen og gense
Lise og Steen.

Bibi er nu 13 måneder og udvikler sig godt, hun har et smukt hoved med et sødmefyldt udtryk, og frem for alt har hun et skønt temperament.
Hun er nysgerrig, venlig og fuld af krudt, og så har hun et godt hundesprog, en rigtig dejlig colliepige.
Bibi er samtidig en meget lærenem hund i følge hendes far og mor, hun lærer tingene hurtigt og er rigtig dygtig.

Der er sat et par billeder ind på Bibis egen side, se under
"Hvalpene i nye hjem"
og her efter under
"Bibi"

Ebony Moor´s Breathtaking Bibi

Torsdag den 1. november 2012

I dag har Knud og jeg været på Sjælland for at møde faderen til vores hvalpe Bassie.

Jeg kender opdrætter Nette, jeg har set billeder af Bassie, og jeg kender hans sundhedstatus og resultatet af unghundementaltesten (UHM), så jeg vidste han var en skøn og dejlig hund med både sundheden og mentaliteten iorden.
MEN
... jeg må sige, at Bassie er meget bedre end jeg havde forestillet mig, en super skøn og dejlig hund, med det helt rette temperament.
En stor og glad colliedreng, der går lige i ens hjerte, vi er meget glade for at måtte bruge ham på vores Alba til foråret.

Så kuldet bliver altså efter forældre der begge to har hoftestaus A, de er begge to øjenlyst, de har begge to gennemført unghundementaltesten, og begge hunde har været udstillet og er godkendte til opdræt.
Desuden er begge hunde meget arbejdsvillige
 og rigtig gode at træne med, meget på deres fører og med på det hele, rigtig, rigtig skønt.

Se under
HVALPEPLANER

Nu venter vi bare spændt på foråret, tiden går alt for langsom nu.

Da vi besøgte Bassie var der stormvejr, så billederne blev lidt sjove, for vi var ved at blæse væk, men her er et taget af Bassie i stiv kuling, han formår at holde alle fire poter på jorden.

Bassie i strid modvind ;-)

Lørdag den 13. oktober 2012

Så er det sidste dag vi har Maggie på besøg, i morgen bliver hun hentet af hendes ejer Christina.
Det har været rigtig dejligt at have Maggie her, både fordi hun er en skøn hund, men også fordi det er spændende at følge ens eget opdræt.
Vi har jo selv beholdt Alba fra A-kuldet, og nu har vi fået lov til at følge Maggie fra B-kuldet over en uge, og jeg må sige, at hun virkelig er en dejlig og glad hund, der har fundet sig tilrette her uden problemer.
Maggie er sød og glad, hun er fuld af liv og vitalitet og så har hun et herligt mod på livet. Alt skal undersøges, hun er ikke bange for noget som helst, og hun følger uden problemer vores rutiner herhjemme, hun er en meget klog hund.

Maggie sover hver aften med sin Pluto bamse. I går aftes var vi på vej i seng, jeg havde godt set, at Pluto var væk, men tænkte at det var ligemeget, den var jo nok ude i haven et sted, og der var bælg ravende mørkt.
Men Maggie gik hen til døren og ville ud, hun blev lukket ud i haven og 10 sekunder efter var hun tilbage med Pluto, som hun havde været ude at hente, og så lagde hun sig i vores lille hvalpekurv i stuen med Pluto - så var alt som det skulle være og vi kunne alle gå til ro.

Vi har været en tur ved Kysing Næs ved Norsminde der ligger tæt på Odder, her fik vi taget nogle rigtig gode billeder af Maggie. Alle collierne løb omkring og nød det dejlige efterårsvejr. Maggie fræsede rundt og på et tidspunkt hoppede hun op på en stor sten nede ved vandkanten og sprang derfra lige ud i vandet. Hun landede langt ude og måtte svømme i land, det var hendes første svømmetur, håber ikke det bliver den sidste, nu må vi se, collier er generelt ikke så glade for vand, men vores Frida svømmer gerne, måske Maggie bliver en vandhund som hende?

Alle hvalpe herfra har deres egen side her på vores HP, man kan se lidt flere billeder af Maggie på hendes egen side, se under faneblad
"Hvalpene i nye hjem"
og herefter se under
"Maggie"


Ebony Moor´s Beloved Babett kaldet Maggie.

Mandag den 8. oktober 2012

Så er vores feriebarn Maggie ankommet i går, vi skal passe hende en uges tid.
Maggie er en af vores hvalpe fra B-kuldet, på stamtavlen hedder hun
Ebony Moor´s Beloved Babett.

Maggie virker glad for at være her, hun løber glad rundt i haven, logrer med halen og er med i alt hvad vi foretager os. Hun er nysgerrig, sjov og venlig. Specielt er hun glad for drengene, de bliver modtaget med åbenlys begejstring, når de kommer ind ad døren.

Det bliver en spændende uge vi går i møde med Maggie inden hun bliver hentet hjem igen til sin ejer Christina.

Og ja, så gør vi lige igen opmærksom på vores spændende hvalpeplaner i 2013, se på siden
HVALPEPLANER

Maggie, Ebony Moor´s Beloved Babett, er på ferie hos os i denne uge.

Fredag den 5. oktober 2012

Efteråret er kommet over os og hjemmesiden har fået efterårsfarver, de farver klæder også collierne rigtig godt.

Det har regnet rigtig meget i en lang periode, ikke noget colliepigerne her er vilde med, de vil helst have fri adgang til haven hele dagen.


😎

Vi udnyttede dog lidt eftermiddags solstråler den anden dag og fik taget et par billeder af collierne i haven, man kan se dem under Albas og Fies sider.

På søndag skal vi passe en af vores hvalpe
Maggie, Ebony Moor´s Beloved Babett,
det glæder vi os meget til. 
Maggie skal bo her en uge og det bliver spændende at se, hvordan mor Fie tager imod hende. 
Maggie har hilst på Alba da vi var til
 "Fri ved fod"-kursus,
Alba og Maggie er halvsøstre.


Og ja så gør vi lige opmærksom på vores spændende hvalpeplaner i 2013, se på siden
HVALPEPLANER

Ebony Moor´s Adorable Alba klædt i efterårsfarver.

Onsdag den 12. september 2012

Så er der spændende nyt omkring vore
HVALPEPLANER

Alba skal til foråret 2013 parres med den flotte tricolour hanhund Bassie!!!

Vi har valgt Bassie, fordi han er stor og rigtig flot og med super temperement.
Bassie kan lide at arbejde og han har bestået unghunde mentaltesten (UHM) med flot resultat.
Han er sund og rask, har hoftestatus A og er lyst helt fri på øjnene.

Alba elsker som Bassie at arbejde, hun er meget førerfikseret og lærevillig.
Hun har som Bassie bestået UHM med fint resultat, og hun har også hoftestatus A. 
Alba har let/middel CRD på øjnene.

Vi takker Nette fordi vi må låne denne smukke hanhund.

I kan læse mere om ham her på Kennel Lapinettes hjemmeside:
http://www.lapinette.dk/Bassie.html


🙃😀🙂
 

Der er oprettet en side omkring hvalpeplanerne:
http://www.jolicoeur-collie.dk/47543681

Bassie der bliver far til vores kommende hvalpe.

Tirsdag den 21. august 2012

Så er der lidt nyt her fra matriklen.
I weekenden var jeg til et meget spændende og inspirerende arrangement i Farsø omhandlende soignering, trick- og "fri ved fod2 kursus.
Underviser var Nette fra Lapinette Collies.

Efter jeg er kommet hjem har jeg købt nye karter, kamme, shampoo osv, så jeg kan få afprøvet alt det jeg har lært om soignering, så collierne kan komme til at ligne funklende stjerner.

😀🙂

Angående trick- og "fri ved fod" undervisningen, så fik vi mange inspirerende værktøjer med hjem, som der helt sikkert skal arbejdes videre på.
Det er så skønt at lære nyt, og hundene elsker tydeligvis at blive udfordret mentalt.

Arrangementet var kun for collier, og det var arrangeret af collieklubbens lydigheds- og aktivitetsudvalg.
 Det er så fedt at have en træner der kender racen, så jeg håber meget, at der vil blive lavet lignende arrangementer igen.

Christina der har købt hvalp herfra var med til "fri ved fod" kursus om søndagen, hun deltog med skønne Maggie (Ebony Moor´s Beloved Babett)
og de to sammen er rigtig dygtige. I forvejen træner de effektivt, så de skal nok komme langt.

😎😀

Der er sat billeder ind fra weekenden, kig under
"Oplevelser"
og klik derefter på
"Kursus 2012"

Christina og Maggie (Ebony Moor´s Beloved Babett), til "fri ved fod"-kursus.

Lørdag den 4. august 2012

Endnu et stort HIP HIP HURRAAA til
Jonas
der i dag er blevet 16 år.

Også Jonas har sørget for dejligt vejr i dag, hvor vi har haft gæster hele dagen.

Jonas er stor fan af rutebilslagkager, så sådan en havde han lavet til gæsterne, vi fik dog lige en god frokost først.


Collierne har leget meget med fætter Mikkel på 3 år, så nu er de helt udmattede, Mikkel gider nemlig godt at kaste bold igen, igen og igen.

Fødselsdagsbarnet Jonas med Fie

Onsdag den 1. august 2012

Sommeren er over os og byder jo på lidt af hver med hensyn til vejret.

Mig og børnene har været på ferie i Italien med fantastiske ture rundt i Østrig, Schweiz og Lichtenstein. Vi er vel hjemme igen hos Knud og collierne, der har tilbragt tiden hjemme i vante omgivelser.
Nu går vi og ordner hus og have og skal have lidt gæster nogle dage, så alt ånder fred og idyl i vores lille kennel.
Hundene trives allesammen, men Alba og Fie fælder for tiden, så vi har karten med på tur, så lægger vi uldtotter rundt omkring til fuglene.

Ikke de store nyheder, mere kommer efter ferien.

Fie leger med bold i haven.

Torsdag den 28. juni 2012

Hip hip hip hurraaaa !!!!!
Rasmus fylder 19 år i dag - og som vanlig sørger han altid for fantastisk vejr.

Vi har haft familien til grillparty i haven, det var rigtig hyggeligt. Her var flere børn med, så hundene hyggede sig også med boldkast og hurlumhej.

Jeg vil lige henlede opmærksomheden på et par sider der kunne være et kig værd:

"Hvalpeplaner"
"Hundenes udvikling"
 (se billeder fra vores hvalpekøbere)

Rasmus og Fie kigger på bolden og snakker lidt om den. Frida og Alba venter bare i baggrunden på, at bolden bliver kastet.

Lørdag den 15. juni 2012

Nu er der oprettet en side her på hjemmesiden til hver af de hvalpe der er solgt herfra.
I takt med at jeg får billeder fra hvalpekøberne sættes de ind på hundens egen side, så man kan følge lidt med i, hvordan de udvikler sig.

Siden hedder
"Hvalpene i nye hjem"
http://www.jolicoeur-collie.dk/47543687

Ren nostalgi fra dengang B-kuldet var små - nåååååå. Se hver hvalpes side under "Hvalpene i nye hjem"

Lørdag den 2. juni 2012

I dag har der været afholdt "Hundens Dag" i Tivoli Friheden og jeg har været racerepræsentant for langhåret collie.
Dagen har fået en side for sig selv her på hjemmesiden med en beskrivelse og lidt billeder.
Klik ind under "Oplevelser" og find fanebladet der hedder
 "Hundens dag 2012"

Der er også lavet en side omkring vores opvisning i rally på torvet I Odder-
Klik igen ind under "Oplevelser" og find fanebladet der hedder
"Opvisning 2012".

Ellers har Alba og jeg haft travlt et par weekender, vi har været til intensiv ringtræning oppe hos Kennel Kivas Eden i Farsø, og vi har været til national udstilling i Ålborg.
Til udstillingen opnåede Alba præmieringen Very Good.


Hundens Dag i Tivoli Friheden i Århus, her Kennelmor Iben med Alba og Fie.

Søndag den 20. maj 2012

Fredag den 18. maj var Alba og jeg til opvisning i rally på Odder Torv.
Hvert år på fredagen efter Kr. Himmelfartsdag er der et arrangement i Odder, der kaldes "Landmanden kommer til byen".
Odder DcH giver hvert år en opvisning i det arbejde vi laver med vores hunde i klubben.
Der var opvisning i agility, rally, dogdancing, tricks, apportering og lydighed - og Alba og jeg, der har været til rally TO gange, ja vi deltog i opvisningen.
Det gik vældig godt og Alba fik desuden hilst på både grise, grislinger, en ko et par kalve og en masse søde hunde, voksne mennesker og børn.

Dagen efter var Alba og jeg i Farsø hos Kennel Kivas Eden til intensiv ringtræning, det var lærerigt og tiltrængt, vi har meget at lære endnu.

Rallyopvisning på Odder torv, her Iben og Ebony Moor´s Adorable Alba.

Søndag den 29. april 2012

I dag har Alba og jeg været i Næstved (det er laaangt væk), hvor Alba har gennemført
Unghunde Mentaltesten.
😀🙃

Det var spændende at opleve hende på den måde, og se hendes reaktioner og frem for alt afreaktioner på alle de forskrækkelser hun blev udsat for.

Der var to ting der undrede mig - hun ville i starten ikke følge med testlederen, hun var "mors hund", men hun var hverken bange eller agressiv, det var nærmest bare som om, at hun ikke lige gad.
Alba plejer slet ikke at have problemer med at gå med andre, hun plejer gerne at ville med på tur, men altså til testen ville hun ikek gå med.
Det andet der undrede mig var, at hun var meget rolig i de tre minutter hun skulle være passiv - det var jo meget godt - jeg troede hun ville begynde at gø og lave ballade, fordi der skete for lidt, men hun stod stille og roligt i de 3 minutter øvelsen varede - super dejligt at hun ikke stressede.

I de andre dicipliner opførte hun sig som forventet, hun blev lidt forskrækket over kedeldragen og ganske lidt forskrækket over raslelyden, men hun tog kontakt alligevel og afreaktionen var super fin.
Spøgelserne blev hun sur på, og hun gøede af dem, det må hun gerne, det viser jo at hun beskytter sit revir, hun flygtede ikke i skræk, hun bevarede kontrollen og hun tog kontakt til dem som hun skulle.
Skudprøven klarede hun også, det var nok skuddene der gjorde hende mest forskrækket, men hold da fast det lyder højt, når de affyrer en 9 mm pistol af fire gange rimeligt tæt på hunden. Alba bevarede igen kontrollen uden at flygte i rædsel, så hun er super dygtig og er iflg testen ikek skudræd.

Så første UHM er veloverstået, så nu er hele A-kuldet testet - he he og der var så kun Alba i det kuld.

Her kan læses lidt om UHM og hvilke prøvelser hunden skal igennem.

http://www.gallois.dk/unghunde_mentaltest.htm



Vi har ingen billeder fra UHM, men her er et taget i vores egen skov af Ebony Moor´s Adorable Alba der har gennemført Unghunde Mentaltesten.

Fredag den 27. april 2012

Nu er Alba og jeg begyndt til rally lydighed om torsdagen, vi har været afsted én gang.
Vi fortsætter til agility om mandagen.

Rally var rigtig sjovt, ja Alba er med på alt, bare hun kan få guf for præstationen.

I rally går man rundt på en bane, hvor der er opsat skilte, hvorpå der står, hvilken øvelse man skal udføre med sin hund, inden man går videre til næste skilt.
Rally lydighed er en hundesport, hvor hund og fører arbejder sammen på en sjov og anderledes måde.
Man skal udføre de grundlæggende lydighedsøvelser så som sit, dæk og stå på varierende måde, så for at blive god kræver det, at man kan den grundliggende lydighed, og man skal have rigtig god kontakt til sin hund.
Man kan gå til prøver i rally, ligesom eksempelvis i agility, men der er Alba og jeg ikke endnu, nu skal vi lige lære skiltene og øvelserne at kende, så må vi se, hvor gode vi bliver.
Alba er dog helt på dupperne og deltager gerne - hun er meget opmærksom på mig og bliver irriteret, hvis vi bliver forstyrret, så det tyder da godt. Den eneste hæmsko for Alba er vist hendes fører, der er plads til forbedring.

Vi har ikke fået taget billeder fra vores træningsseancer, vejret de sidste uger har jo ikke ligefrem været strålende, men nu må vi se i næste uge, om Knud kunne gå med og tage nogle billeder.

Alba i anemoneskoven april 2012.

Tirsdag den 17. april 2012

Dejligt med forår på vej og længere og længere dage.
Alba og jeg er startet til agility igen, vi har holdt pause siden november, da hvalpene fyldte rigtig meget og tog meget tid.

😀

Alba var en stjerne i går til træning. De andre på holdet har gået til agility i vinters også, men altså - jeg synes, Alba og jeg var bedst, selvom vi har holdt pause.

🙃😎😀

Alba er SÅ meget på, SÅ koncentreret og SÅ opsat på at gøre det rigtigt.
Hun bliver sur, når de andre hunde stikker af og kommer hen til os, så viser hun dem tandsættet, så de kan forstå, at de bare skal forføje sig helt væk NU.

Holder jeg en kortvarig pause, så smutter hun lige hen til tunellen og tager en tur eller hopper over en af forhindringerne - hun er helt vild i varmen, men på sin egen rolige og koncentrerede facon - hun er virkelig SÅ skøn og dejlig at arbejde med, og hun forstyrrer aldrig de andre.
De andre hunde på holdet er meget gøende og larmende, Alba gøer ikke, og hun kigger KUN på mig, de andre er luft for hende, når vi træner - fantastisk.

Der er et par ting Alba og jeg skal træne, som ikke er helt godt endnu.
Det ene er, at hun skal lære at blive siddende, når jeg går væk fra hende, hun har det med at ville være ved siden af mig hele tiden. Nogen gange laver hun "snigeren" altså prøver at kravler over mod mig uden at jeg opdager det - meeeen den går nu ikke. 
Det andet er balancebommen, den er hun ikke vild med mere. Det er meget ærgeligt, for hun har været rigtig god til den. Den er rimelig høj og noget smal og lang - og hun har sidste sæson gået på den uden problemer, men engang kom der en lille hund spænende hen til den og gøede, da hun gik på den allerhøjest oppe, og så hoppede hun ned. Siden har hun ikke rigtig ville derop igen. I går gik hun én tur over uden problemer, men så ville hun ikke mere.
Nu træner vi med touchpladen, og på den måde får vi hende længere og længere op, så jeg håber det lykkes at få hende gjort glad for den igen.

Jeg har ingen billeder fra vores træningsseancer - desværre, det må jeg have lavet om på.

Jeg har lige set billeder af 3 af vores hvalpe
Maggie (Ebony Moor´s Beloved Babett) 
Diesel (Ebony Moor´s Braveheart Bonzo)
Bibi (Ebony Moor´s Breathtaking Bibi)
 
... deres søde ejere har lagt nye billeder ind af dem i vores Facebook gruppe - og sikke store de er nu, de ligner collier og de er meget smukke !!!
 Og ja de er lige blevet ½ år, og i den anledning fik de tilsendt den video, der blev taget af dem, da der blev lavet en hvalpementaltest på dem, da de var 7 uger.

Alba i fuld firespring.

Tirsdag den 3. april 2012

Nu er foråret over os og det er noget både to- og firbenede nyder. Vejret har jo været fantastisk med blå himmel og sol i en lang periode, så collierne kan gå ude meget af dagen - ja havedøren kan endda på de gode, varme dage stå åben, så de selv kan løbe ud og ind som det passer de.

Alle collierne har det super godt, vi har været meget i skoven på det sidste og nyder anemonetæpperne derinde, og vi har også været en del nede ved Norsminde ved Kysing Næs, hvor der er et fantastisk område, hvor man kan gå nogle gode ture.

Fie, der fik et kuld hvalpe i oktober sidste år, er virkelig fit for fight, hun er glad og løber og leger og er fuld af krudt. Hun er overhovedet ikke i pels for tiden, hun smed jo meget efter hvalpefødslen, og da foråret startede smed hun resten - så pelsen ser noget pisten ud - men det er Fie nu ligeglad med, og den kommer jo heldigvis tilbage.

Alba har været inde i den anden kuldrede periode, som jo er en del af hendes udvikling. Hun har været fjumset og fuld af pjat og ballade, men hele tiden sød og glad og med rumpen fuld af krudt.
Hun har lige været i hendes tredie løbetid, men den er heldigvis ovre nu - vi havde jo besøg af fremmede hanhunde der stod og peb udenfor havelågen - men bejlerne blev afvist - ikke af Alba men af os.
Alba står i fuld pels endnu, hun er SÅ flot, jeg håber hun beholder det meste, men det gør hun nok ikke.

Frida har det også godt, hun indgår jo ikke i vores opdræt, da hun har været meget syg af hårsækmider. Hun har været i medicinsk behandling for dette siden 2007, og behandlingen har kunne holde hudproblemerne nede. For 5 måneder siden stoppede vi behandlingen for at se, hvordan hun ville reagere på det - og indtil videre har der ingen udbrud været - hun har en fin hud og har ikke tabt pels - så vi krydser vore fingre for at hun kan undgå at skulle have behandling igen

Alle vore fem hvalpe har vi mere eller mindre kontakt med, de har det godt og er faldet godt til i deres nye familier. De bliver store nu, de er 5½ måned, og der begynder nu at ske en stor udvikling med dem både fysisk og mentalt - jeg er glad for, at jeg får lov til at følge dem.


😀 🙃

Alba, Fie og Frida nyder foråret og den anemoneklædte skov.

Lørdag den 25. februar 2012

Nu er det snart en måned siden sidste hvalp flyttede hjemmefra, som tiden den flyver.
Heldigvis har vi haft feriebarn på besøg i en uge nu, det er Diezel alias
Ebony Moor´s Braveheart Bonzo
der har tilbragt vinterferien her, da familien er på skiferie i Sverige.

Det er gået rigtig godt, mor Fie blev så glad for at se sin lille søn igen, han blev studeret grundig, og hun er stadig mor for ham, hun vasker ham og opdrager meget på ham nu igen.
Alba og Frida har også været glade for Diezel, og meget tid går for alle fire hunde med glad og sjov leg i haven - fangeleg og tummel er de foretrukne beskæftigelser.
Diezel klarer det hele i strakt pote, han er glad, udadvendt, fræk, velopdragen og virker bare som en sød og nem hund.

Vi har fået trænet lidt lydighed, men Diezel er nu rigtig dygtig allerede, så det var mest for at lave noget sjovt med ham at vi trænede.

Vores facebook gruppe der hedder
Kennel Ebony Moor
fungerer rigtig godt. Den er for alle der interesserer sig for vores hunde, vores opdræt eller bare for collie i al almindelighed.
Hvalpekøberne er søde til at sætte billeder ind af hvalpene og skrive kommentarer, og et par stykker af dem har allerede mødtes til gåtur.

Diezel alias Ebony Moor´s Braveheart bonzo på vinterferie hos os, en glad, sød og dygtig dreng.

Tirsdag den 31. januar 2012

Så rejste sidste hvalp hjemmefra, Bozz skal bo i Sønderjylland.
Opdateringerne under B-kuldet stopper hermed, nu skrives sidste nyt her på siden.

Foreløbig har vi ingen aktuelle hvalpeplaner, men engang i foråret/sommeren 2013 regner vi med, at Alba skal have et kuld hvalpe.
Hanhunden er ikke fundet endnu, men vi håber at finde en flot tricolor hanhund, således at vi kan få både zobel/hvid og tricolor hvalpe.

Vil man være i god tid og skrives op til en hvalp er dette muligt.

Bozz er i dag flyttet til Sønderjylland.

Mandag den 30. januar 2012

Nu er vinteren kommet over os og det nyder collierne, de vil være ude hele tiden - selv mor Fie der har mistet al underulden siden fødslen vil ud i den hvide sne.
Der er sat en del nye billeder ind under siden HVALPE, de er blevet rigtig gode, de smukke collier tager sig endnu flottere ud i en kolisse af hvid sne, blå himmel og klar solskin.

Der er på Facebook lavet en gruppe der hedder
Kennel Ebony Moor.
De foreløbig fire hvalpekøbere har meldt sig ind, og så er der andre med interesse for collie der også er med. 
Alle med interesse i collies kan søge medlemskab, der kan man følge livets gang for vore hunde, hvalpekøbere har kontakt til hinanden og kan dele erfaringer, billeder og glæder, vi vil arrangere træf og der kommer med tiden nyttige links som alle man have gavn og glæde af.
Er man interesseret i at blive skrevet op til en kommende hvalp, kan man også være med i Facebook gruppen og se, hvilket sammenhold der er og man kan lure lidt på tilfredsheden blandt hvalpekøberne.

Linket til Ebony Moors facebookgruppe er her:
https://www.facebook.com/#!/groups/366385806710189/

Storesøster Alba og lillebror Bozz på skovtur

Tirsdag den 10. januar 2010

I dag er hofteresultaten for Alba kommet, og hun har flotte A hofter
jubiiiii.

Det er bare så dejligt, at vores første hvalp af eget opdræt er sund og rask og nu også har fået tip top resultat ved hoftefotograferingen.

Vi har stadig en skøn hanhvalp tilbage fra B kuldet, man kan sige mange gode ting om ham, men her er de ti vigtigste, Bozz er:
1. færdigvaccineret
2. øjenlyst helt fri for arvelige øjensygdomme
3. chippet
4. mentaltestet  med flot resultat, han har et herligt temperement
5. sundhedstestet af dyrlægen, han er fuldstændig frisk og rask
6. registreret i Dansk Hunderegister
7. stort set renlig
8. startet klikkertræning herhjemme og er rigtig dygtig, han arbejder godt
9. en kælepot og en ballademager, han er meget nysgerrig og imødekommende
10. god til at gå i snor

Ring eller skriv og hør nærmere.

Bonzo og Bozz ved Hølken Strand ved Odder.

Søndag den 1. januar 2012

Kennel Ebony Moor ønsker alle

ET RIGTIGT GODT OG LYKKEBRINGENDE 2012

Sidste år blev et super år for os.

😎🙃😀

Vores hunde har alle haft det godt, er friske og glade, og vi har haft mange oplevelser i skoven og ved stranden med dem. Vi har nydt at komme ud i naturen og nyde den friske luft og opleve årets gang.

Alba startede i 2011 til hvalpetræning, og vi fortsatte på familieholdet, hvor vi laver en hel masse forskellige slags hundesport som almindelig lydighed, spor, leg og lidt rally fik vi også snuset til.
Senere på året startede vi også på agility og senere igen startede vi ringtræning.
Det har været nogle meget spændende timer Alba og jeg har lagt ude i Odder DcH, og vi har lært en masse - der skal lyde en kæmpe stor tak til alle vore fantastiske trænere, der ligger så meget arbejde og engagement ude i klubben.

🙃😀🙂

Sommerferien blev tilbragt i København med alle tre hunde, det klarede de i strakt pote, de er nemme at have med og går i folkemængderne uden problemer.

Efter sommerferien blev Fie parret med Axel og det resulterede i et fantastisk kuld hvalpe ialt 5 stykker, tre drenge og to piger - og sikke nogle basser. Alle fem var store og kraftfulde med mod på livet, så de voksede sig hurtigt store og stærke.

Bob, Bonzo, Babett, Bibi og Bozz - sikke nogle barylere Fie gav os der, de er bare fuldstændig fantastiske både af sind og skind - hver og en.

De tre første er flyttet hjemmefra og bor hos nogle dejlige familier. 
Vi har hørt fra de hvalpekøbere der allerede har fået deres skønheder hjem - at alle tre hvalpe har det super godt, de trives og er rigtig dygtige.
Bedst af alt er, at de er højt elsket af deres nye ejere.
Så en speciel tak skal der selvfølgelig lyde til vores små hvalpe og deres nye skønne ejere, vi håber I alle får det rigtig godt  - gid lykken tilsmiler jer alle.

Der opdateres stadig omkring hvalpene, se under B-kuldet og herefter kan I læse i dagbogen. det er også i dagbogen, at I kan se billeder af hvalpene.

GODT NYTÅR

😎🙃😀

Ebony Moor´s Believable Bozz der stadig er til salg.

Lørdag den 24. december 2011

Kennel Ebony Moor ønsker alle en

RIGTIG GLÆDELIG JUL
&
ET LYKKEBRINGENDE NYTÅR

Alba, Frida, Fie, Bonzo og Bozz

Torsdag den 22. december

Her i løbet af ugen er tre af hvalpene flyttet hjememfra og er kommet hjem til deres fremtidige familier.
Bob hedder nu Dusen og bor i Østjylland hos Bodil.
Babett hedder nu Maggie og bor i Nordjylland hos Christina.
Bibi hedder fortsat Bibi og bor på Sjælland hos Lise og Steen.
Bonzo skal bo på Fyn hos Michael der har kone og to børn, men Bonzo flytter først lige efter nytår.

Så har vi Bozz tilbage, en herlig spradebasse, som vi håber også finder et dejligt hjem, med mennesker der kan give ham et kærligt og indholdsrigt liv.
Bozz er rigtig godt bygget med flotte vinkler, han er velproportioneret, og han er lyst HELT fri for øjensygdomme, så han er en perfekt hvalp - meget smuk og fuld af krudt og spilopper.
Der er lavet en mentaltest på ham der er rigtig fin, han er ikke nervøs og han vil egne sig glimrende til at arbejde eks lydighed eller agility.

Bozz er 8 uger og mangler en familie.

Torsdag den 15. december 2011

I går blev hvalpene 8 uger og den første lille bandit flyttede hjemmefra. Det var underligt at skulle sige farvel til vores baby, men heldigvis kommer han ud til en dejlig dame med erfaring for racen, så vi er helt trygge ved at sende ham afsted.
 
Der er stadig en dejlig krudtugle der mangler en familie, så interesserede er hjertelig velkomne til at henvende sig og komme og besøge både ham og os.

Læs mere under
B-kuldet

Onsdag den 30. november 2011

I dag er hvalpene 6 uger, man kan læse mere om dem i
DAGBOGEN
under
B KULDET

Der er stadig en hanhvalp tilbage der søger en sød og kærlig familie.
Hvalpene er med stamtavle fra Dansk Kennelklub og er efter sunde og raske forældre.
De leveres med købskontrakt, hvor købelovens regler gælder, de er chippet, har fået ormekur og er vaccineret første gang, og de er selvfølgelig øjenlyst og dyrlægetjekket. Hvalpen bliver registreret i Dansk Hunderegister.
Der refunderes 500 kr HVIS hvalpen HD fotograferet når den er mindst et år og der refunderes 300 kr, hvis den meldes til et hvalpemotivationskursus.
Der medfølger en flot hvalpepakke med:
Skriftlig vejledning omkring racen, foder, pelspleje, socialisering, forsikring m.m
Hvalpefoder til de første dage samt foderspand
Et tæppe der lugter af mor
Bidetov
Bamser
Bidering
Børste
Lidt shampoo og balsam
Hvalpehalsbånd og line
Lidt godbidder
To foderskåle

Og så blev Frida 6 år i går, den fødselsdag druknede i hvalpehalløj, arbejde, tæppevask og meget andet, så Frida har en hyggedag til gode en anden dag.

Lørdag den 12. november 2012

I dag er det Kristoffers fødselsdag
HURRA, HURRA, HURRA.

🙃🤩😉😀

Og vi har haft mange gæster til kakao og boller og to lagkager.
Hvalpene har hilst på mange nye mennesker heriblandt mange nye børn i alle aldre, man kan læse mere herom under
B-kuldet i dagbogen.

Kusine Julie og fætter Mikkel hilser på hvalpene.

Torsdag den 20. oktober 2011

Så er der blevet oprettet en dagbog for B-kuldet, hvor man kan læse lidt om, hvordan det går hvalpene.
Dagbogen kan findes i menuen under B-kuld, her bliver der også lagt billeder ind løbende. Her er det også muligt at se stamtavlen som hvalpene får, og man kan læse lidt om den købskontrakt der bliver lavet
.

Der er stadig et par hvalpe der ikke er reserveret.

Den stolte mor og hendes hvalpe.

Onsdag den 19. oktober 2011

I dag  her i formiddags har Fie født 5 hvalpe, vi er bare så lettede og meget glade.

Fie fødte 3 drenge og to piger, og de er alle store og flotte og meget livlige, de slægter vist storesøster Alba på.

Hjemmesiden vil løbende blive opdateret når tiden er til det, og der vil også blive lagt billeder ind af de fantastiske fem spilopper.

B-kuldet.

Lørdag den 15. oktober 2011

I dag har Alba og jeg været til hundetræning og vi skulle gå spor. Det gik bare super godt, selvom det kun er 2. gang Alba skulle prøve det.
Hun kobler alle sanser fra undtagen lugtesansen, og så går hun derud af.
Vi er endnu nybegyndere, så sporet går bare lige ud, men hun viger ikke fra det. Næste lørdag skal vi gå spor igen, så må vi se om der skal et knæk på.

🙃😎

Jeg synes Alba og jeg har travlt med al den træning, for mandag er det agility og onsdag ringtræning,  og så går vi til familielydighed om lørdagen, men så kan vi heller ikke nå mere.
Men Alba elsker det hele - hun er bare en super dejlig hund at træne med, for alt er sjovt og så nyder jeg det også.

😀🙂

Knud er næsten færdig med fødekassen, der mangler bare nogle småting. Fie har indtaget den og ligger der meget. Hun vil gerne kradse og flytte rundt på ting, så vi har lagt nogle tæpper i fødekassen, som hun kan flytte rundt på og bygge rede, og det kan hun godt lide.

Der er en lille uges tid til, at hun skal føde, uhhh det bliver spændende. Hvalpene sparker lystigt og Fie er blevet noget tyk, så alt går som det skal.
Fie har fået ormekur nu, så alt er klar til familieforøgelsen i den kommende uge.

Der er sat nye bilelder ind af Alba på hendes egen side, se under
-Vores hunde-

Fie har indtaget fødekassen og har fået tæpper at kradse i, så hun kan "bygge rede"

Onsdag den 12. oktober 2011

Lidt nyt fra Søkrogen, hvor dagene flyver afsted med susende fart.

I søndags den 9. oktober deltog jeg i Collieklubbens Collieseminar i DKK´s lokaler ved Solrød Strand.
Vi havde mange overordentlig spændende emner på tapetet, bla. vores HD og øjenlysningsresultater og så fik vi talt kæber.

😉🙂🙃

Dagen blev indledt med oplæg fra Helle Friis Proschowsky, lektor ved Københavns universitet på Institut for Basal Husdyr- og Veterinærvidenskab/Genetik & Bioinformatik.
Hendes primære forskningsområde er genetiske problemstillinger hos hunde. Desuden har hun forsket i arvelige sygdomme hos forskellige hunderacer, med sigte i at påvise specifikke arvegange og lede efter gener med betydning for sygdomme.
Desuden har Helle Friis Proschowsky gennemført undersøgelser af genetisk variation hos en række hunderacer med henblik på at vurdere mulige avlsstrategier.

Først skal pointeres at collien generelt er en meget sund hunderace!!!

🙃😎😉😀🙂

... men vi vil jo gerne blive bedre.

Ang HD fik vi at vide, at HD status hos colliene her i DK er overordentlig god, idet 76% har hoftestatus A og 14 % har hoftestatus B, dvs 90 % af collierne har ingen problemer med hofterne.

Ang øjenlysningerne kan man sige, at vi øjenlyser for øjensygdomme der generelt ikke giver problemer for vores hunde!!!
Vi vedtog dog at blive ved med at øjenlyse hvalpene inden de er 9 uger.
Der har været problemer med, at nogle opdrættere vælger IKKE at øjenlyse deres hvalpe eller kun øjenlyser nogle af dem, og det duer simpelthen ikke, for efter 9-10 ugers alderen vil CRD maskeres af pigment når nethinden skifter til voksenfarve.



Ang kæberne havde der været forlydender om, at nogle collies har for smalle kæber, hvilket kan give forkert bid og det er en meget uheldig udvikling.
Collieklubben har taget forlydenderne alvorligt og har været i marken og undersøge tilfældige collies på udstillingerne.
Heldigvis har dette IKKE noget på sig, vi har ikek noget generelt problem med colliernes kæber.
Uheldigvis var en del collier på udstillingen i Vejen dømt ned pga kæberne, heriblandt Alba, men dommeren den dag havde altså fuldstændig fejlbedømt hundene den dag - desværre.

Ang Fie
... så bliver hun rundere og rundere og hvalpene i maven sparker lystigt.
Fie kommer ikke længere med på de lange ture, hun får nogle kortere ture, hvor hun går i snor hele tiden. Frida og Alba får så nogle ture for sig selv med boldspil og øvelser og det sætter de pris på.

Frida ved stranden sidste år.

Torsdag den 6. oktober 2011

I dag har Fie været hos dyrlægen og har fået taget et røntgenbillede for at se, hvor mange hvalpe der er.
Dyrlægen så 5 store og flotte hvalpe, så nu håber vi bare på, at fødslen forløber uden komplikationer, så vi kan få lov til at beholde alle babyerne.

🤩🙃

Fie har taget 3½ kg på, og hun sover mere end vanligt, men hver dag når vi er ude at gå, så løber hun glad rundt og er frisk.
I dag har vi været i skoven de sidste mange dage har vi været ved Hølken Strand ved Hou, og hun er frisk som en havørn, men træt når vi kommer hjem.

Frida og Alba har det begge to godt.
Frida har været til kontrol for hendes hårsækmider hos Michael Butler i Ålborg, og han var yderste tilfreds. Vi ledte og ledte efter røde spots, og til sidst fandt vi en lille prik, så de er næsten væk de bæster.

😀🙂

Alba og jeg skal starte til ringtræning i Odder DcH. I går var jeg til den første seance uden Alba, for der var en del teori og lidt træning bagefter. Alba er dog højløbsk, så jeg tog hende ikke med, men nu så jeg hvilke lektier vi fik for, så nu kan vi træne herhjemme.
Jeg går jo også til både lydighed og agility med Alba, og jeg må lige se, om jeg skal droppe noget af det, det er svært at få tid til det hele.

Fie venter 5 hvalpe til den 20. oktober.

Mandag den 19. september 2011

Vi har været aktive også i dag.
Først en tur til stranden, hvor collierne legede og tumlede, senere græsslåning og havearbejde med grønne poter til følge, og så lidt leg med bolden.
Til aften var Alba og jeg til agility træning, og da træneren havde fået rettet alle mine fejl, ja så gik det super godt, Alba er en lille stjerne og vil det hele - er ikke bange for noget som helst.

Fie er jo drægtig og det kan man begynde at mærke nu. Hun sover meget og har kastet op nogle gange. Men skal vi ud og gå, ja så vil hun gerne med og leger og løber som hun plejer.
Hun er nu næsten 4½ uge inde i hendes drægtighed, så den næste tid bliver meget spændende.


Der er sat lidt nye billeder ind under
-vores hunde-
se under Fie, Alba og Hundeleg

Selvom Fie er drægtig er der tid til kåd leg med hendes frække datter Alba ;-)