H-kuldet

Saga og Cooper fik 5 hvalpe den 9. maj, der kom en tricolour pige, tre tricolour drenge og en en zobel/hvid dreng.

Saga gik som ventet i fødsel og fødte uden problemer første hvalp, herefter gik fødslen lidt i stå. Hun fik kalk som injektion efter et par timer og hurtigt derefter kom hvalp to.
Så gik der nogle timer igen, der blev givet en kalkinjektion igen, men der kom ikke flere hvalpe, Saga havde ingen veer, der havde været klart fostervand ved begge hvalpe, hun havde det godt, passede de to første hvalpe, men da vi vidste, at der var fem i hende, så tog vi til dyrlæge.
Pga at der var gået 5 timer uden ve aktivitet, så skulle der gøres noget. Lige inden vi kørte til dyrlæge, kom der et skvulp grøn/sort flåd fra hende, og det er dårlige tegn, så derfor blev der lavet kejsersnit, i håb om at kunne redde de tre sidste hvalpe.
Ud kom tre spræl-levende hvalpe, hvilken lettelse.
Det der var problemet var, at livmoderen rundt om hvalp tre havde snoet sig lidt, således at den ikke kunne komme frem i fødselskanalen, så godt vi ikke gav vestimulerende medicin men i stedet gik direkte til kejsersnit.

Vi har valgt at gentage kombinationen fra F-kuldet denne gang, da vi synes, at den hvalp, der kom der, nemlig Ebony Moor´s Fearless Fellow, har udviklet sig enestående. Han er sød, sjov, fuld af glæde og energi, og så er han utrolig flot.
Far Cooper har et dejligt temperemant, han er en meget sød, venlig, glad og imødekommende hanhund, og han hviler meget i sig selv.
Saga har fået tre kuld tidligere, hun er en rigtig god mor for hvalpene, har en engels tålmodighed. 
De hvalpe der er kommet efter Saga indtil nu, er vi meget stolte af, vi har selv behold Eya.
De har gode temperamenter, og mange af dem er både HD og AD fotograferet, alle HD og AD fri, altså med sunde hofter og albuer.

En kombination af Cooper og Saga, håber vi vil give nogle sunde hvalpe med gode temperamenter og smukt klassisk ydre.


Far Cooper:

Wicani Sweet Talking Guy
Farve: Zobel/hvid
HD: B
Index: 94 pr 1/3 2022
Øjne: Øjenlyst fri, genetisk CEA +/-
MDR1: +/+ (fri)

Titler: DKCH (Dansk Champion), KLBCH (Klubchampion)

Mor Saga:

Sapphiresky Let Fate Decide
Farve: Tricolour
HD: A
Index: 110 pr 1/3 2022
AD: 0
Øjne: Øjenlyst fri
Eksteriørbedømmelse: Excellent med CK (Championkvalitet)
Titler: RBM (Rally Begynder Mester)

Mentalbeskrivelse: Gennemført med skud 2
Hyrdeinstinkttestet

Wicani Sweet Talking Guy

Sapphiresky Let Fate Decide