Sundhed

Sundhed hos collien:

Hofteledsdysplasi (HD):

HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt, det kan give anledning til fejlbelastning af leddet og udvikling af slidgigt.
HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er "polygenetisk", d.v.s. at flere forskellige gener afgør, hvorvidt en hund er disponeret for at udvikle lidelsen. Hvis hunden er arveligt disponeret, har den stor risiko for at udvikle HD, især hvis den udsættes for negative miljøpåvirkninger som forkert fodring, overdreven motion eller hurtig vækst.
Avlen har en stor betydning for udviklingen af HD, men er dog ikke den eneste årsag til, at sygdommen opstår. Hundens opvækst, motionsniveau, foder og koordinationsevne er ligeledes vigtige faktorer.
HD er en såkaldt ”tærskelsygdom”. Det betyder, at hunden skal overskride en bestemt tærskel for at udvise tegn på sygdommen. En hund med dårlige gener, som har haft en optimal opvækst, overskrider måske ikke tærsklen og viser derfor ikke tegn på sygdommen. Derimod kan en hund med gode gener skubbes over tærsklen, hvis opvæksten har været uhensigtsmæssig.
Man kan altså ikke avle sygdommen væk alene ved, at avle hunde uden tegn på sygdom. Selv hvis en hund ikke har symptomer, kan den være bærer af dårlige anlæg og derfor er det vigtigt, at man lader sin hund HD fotografere, både for hundens skyld, men også for racens – og opdrætterens skyld, så man får kendskab til, om det avlsmateriale man harskal benyttes fremadrettet. 

Grader af HD:
A Fri
B Fri (overgangsform)
C Mild
D Middel
E Svær

HD fotografering er et avlskrav for at kunne få stambogsført colliehvalpe, dvs at begge forældre skal være HD fotograferet inden parringen.

HD index

HD-indekset er et tal, der siger noget om en hunds forventede avlsværdi. Tallet siger ikke nødvendigvis så meget om hunden selv – men det angiver, hvad man kan forvente hos afkommet, hvis man bruger hunden i avl.
Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens gennemsnit. Det kræver, at man har målinger på et stort antal individer. Gennemsnittet sættes til 100, og hvis en hund har et HD-indeks over 100, betyder det at man kan forvente at få afkom, der er bedre end racens gennemsnit, hvis man benytter hunden i avl. Omvendt vil man forvente, at hunde med HD-indeks under 100 vil få afkom, der er dårligere end racens gennemsnit.
Forældredyrenes indeks kan "opveje hinanden". Før hvalpene får deres egen HD-status, vil de derfor have et indeks, der svarer til gennemsnittet af forældredyrene. Parrer man f.eks. en hund med indeks 120 og en hund med indeks 90 vil hvalpene få et indeks på 105 - altså lidt bedre end gennemsnittet.
Indexet er ikke altid en helt gennemskuelig størrelse, og det siger ikke alt, men det giver et fingerpeg. Importerer man eks en hund fra udlandet, hvor der ikke er mange aner her i landet, så får hunden ofte et lavt indextal, selvom hunden selv måske har sunde hofter, og anerne bagved og ud til siderne også har det, det er bare ikke registreret noget her i DK

I beregningen af HD indeks indgår oplysninger om:
Hundens egen HD status – såfremt hunden er fotograferet
HD status på alle fotograferede slægtninge til hunden
Hundens køn
Hundens alder ved fotografering – det vil sige at det er nødvendigt at kende såvel hundens fødselsdato som fotograferingsdatoen.

Ift avl anbefales, at forældrenes gennemsnitsindex er mindst 100.

Albueledsdysplasi (AD):
AD er ligesom HD en multifaktoriel/polygenetisk arvelig lidelse, hvor en hunds arvelige disposition sammen med de negative miljøbelastninger, som den eventuelt udsættes for, er afgørende for, om den udvikler slidgigt og i hvilken grad.

Grader af AD:
0 Normalt led.
1 Svag AD.
2 Middel AD.
3 Svær AD

Hofteledsdysplasi (HD) og Albueledsdysplasi (AD) er arvelig lidelser med såkaldt polygen nedarvning. Det betyder, at det er den samlede virkning af mange forskellige gener + det miljø hunden vokser op i, der afgør om en hund får HD eller AD. Jo bedre status de avlsdyr man vælger har, jo større er sandsynligheden for, at deres afkom bliver HD og AD-fri.

AD fotografering er ikke et avlskrav for collie, men mange får det gjort alligevel.

Collie Eye Anomali (CEA)
CEA er en arvelig sygdom i nethinde og senehinde, der forekommer hos alle collie racer, lang- og korthåret collie, shetland sheepdog, border collie og australsk hyrdehund.

CEA kan optræde i to former:
Chorio-retinal Dysplasi (CH/CRD)
Colobom (synsnervebrok eller senehindebrok).

CH/CRD:
CH er en mangelfuld udvikling i årehinden og i den overliggende nethinde i et område i den bagerste del af øjet, tæt på synsnervens indmunding. CH kan give anledning til nedsættelse af synet, men 80-90 % af hundene har ingen synsproblemer.

Coloblom:
Coloblom er en mere omfattende fejludvikling af senehinden, hvor der mangler dele af senehinden og derfor opstår der et ”brok” hvorigennem nethinde og blodkar presses ud.
Man taler om et delvist eller totalt synsnervebrok, og sygdommen kan give anledning til mere alvorlige komplikationer, blødninger i øjet, nethindeløsning og blindhed.

I dag kan man DNA teste hundene hos Laboklin ift CRD, og flere opdrættere er begyndt på det, selvom det ikke er et avlskrav. Opdrætterne i Dansk Collie Klub har givet hinanden håndslag på, at vi øjenlyser hele kuldet og får en status, og ikke kun øjenlyser den hvalp man evt selv beholder. Hvalpene skal helst øjenlyses inden de er 10 uger, da lette forandringer af CH/CRD forsvinder med alderen, det kaldes ”go normal”, men selvom forandringerne forsvinder, så har hunden fortsat CH/CRD, kun en DNA test kan frikende hunden for CRD, og selv hunde der er øjenlyst fri kan være bærere.

Avlsmæssigt anbefales i dag, at der principielt avles med de ”bedste” dyr. Der bør ikke avles med hunde der har colobom, nethindeløsning eller blødning i øjet. Ved avl med hunde med CH/CRD bør man tilstræbe avl på individer, der kun har sygdommen i let grad. Hunde med en let grad af CEA kan dog avle hvalpe med svær grad af CEA.

Multi Drug Resistance (MDR1)
Hvis en hund har denne genfejl, mutation på MDR1 genet, betyder det, at den berørte hund kan blive alvorlig syg af visse medicinske præparater. Mutationen gør blodhjernebarriereren ”utæt”, så stoffet føres over denne barrier i større mængder end ved hunde som ikke bærer denne mutation. Stoffet kan derefter ikke pumpes korrekt ud igen og der kan derved ske en ophobning og risikoen for bivirkninger øges.

Nogle af de medicinske præparater som kan have betydning, findes i blandt andet loppemidler, ormemidler og midler mod diarre der indeholder imodium, men også i medicinske præparater der bruges til bedøvelse inden operation.

Man kan få foretaget en DNA test der viser, om ens hund har defekten, er bærer eller er fri. Hvis man ikke kender status, så er det altid en god ide´ at snakke med dyrlægen om indholdsstofferne i de præparater, de vil ordinere til ens hund, spørg om det er noget der tåles af collie/hyrdehunde, for så findes der alternativer.

MDR1 opdeles i:

+/+ helt fri
+/- bærer
-/- hunden har gendefekten

Avlsmæssigt er der ingen avlsrestriktioner ift MDR1